Telesektoren 2016

2016.10.31
Helene
Helene Söderberg
+45 31 75 40 38
+45 33 37 71 75
helene.soderberg@epsi-rating.com

Kundetilfredsheden stiger igen i år blandt mobil og bredbåndskunderne

Mobil og bredbåndskunderne er mere tilfredse i årets EPSI Rating undersøgelse af telesektoren i forhold til sidste år. Mobilmarkedet er nu på et højt niveau, hvad gælder kundetilfredshed, og der er stor afstand til både bredbånds- og TV-markedet. Hvis man sammenligner telesektoren med bankbranchen, som EPSI Rating har målt tidligere i år, så er danskerne mere tilfredse med deres mobiloperatør, end de er med deres bank. Danskerne er dog mere tilfredse med bankerne, end med bredbånds- og TV-leverandørerne. Det er første gang, EPSI Rating måler det danske TV-marked, og dette marked har, som det fremgår af diagrammet, en betydelig lavere kundetilfredshedsscore end både bredbånds- og mobil-markedet, hvilket også er den samme tendens i de andre nordiske lande.

På nordisk niveau er Sverige og Norge landene med den laveste kundetilfredshedsscore på mobil- og bredbåndsmarkedet. Mens der på TV-markedet er mindre afstand mellem Danmark, Norge og Sverige. Finland er det land med den højeste kundetilfredshedsscore.

Studiet viser også, at der er forskel mellem leverandørerne, og at der er en stor variation i kundetilfredshedsscoren mellem dem. Blandt de individuelt målte leverandører har Waoo og Telenor den højeste kundetilfredshedsscore på bredbåndsmarkedet. Telmore er den operatør på mobilmarkedet med den højeste kundetilfredshedsscore, og er på et meget højt niveau. Blandt de individuelt målte TV-udbydere er Boxer den leverandør med den højeste kundetilfredshedsscore, og er på et markant højere niveau end YouSee og Stofa.

Kundetilfredshed privatkunder 2016

 

Om undersøgelsen 2016

I den årlige undersøgelse af telesektoren i Danmark har EPSI Rating spurgt respondenter om tre spørgsmål af tilfredsheden med deres leverandør for det respektive marked. Kundetilfredshed består af tre bestemte spørgsmål:

  • På baggrund af dine samlede erfaringer med ’Din leverandør’, hvor tilfreds er du så alt i alt?
  • I hvilket omfang synes du, at ‘Din leverandør’ lever op til dine samlede forventninger?
  • Forestil dig den perfekte leverandør. Hvor langt fra, eller hvor tæt på dette ideal er ‘Din leverandør’?

Interviewene bag undersøgelsen er gennemført som telefoninterviews i perioden d. 24. september – d. 25. oktober 2016 af Norstat Danmark. Respondenterne for undersøgelsen vedrørende privatmarkedet udgøres af personer mellem 18 og 79 år, der er bosat i Danmark, og som har en relation til en mobil-, bredbånd- eller TV- leverandør. I alt er der gennemført cirka 1.300 interviews i Danmark.

Ud over de udvalgte leverandører på markedet rapporteres også på gruppen Øvrige, som består af de andre leverandører, der er aktive på markedet. Resultaterne præsenteres i form af en score på en skala fra 0 til 100. Når indeks eller score diskuteres, er det således ikke en procentdel, men enheder. Samtlige indeks opgøres på en skala fra 0 til 100. Jo højere indeksværdi, des bedre oplever kunderne deres leverandører. Gennemsnittet for virksomhederne findes normalt i området fra indeks 60 til 75. Virksomheder, som har et indeks på over 75, har en stærk position blandt sine kunder, mens virksomheder, som har et indeks under 60, har en risiko for at miste sit kundeunderlag.

I gennemsnit er fejlmarginen tre enheder. Tilsvarende undersøgelser er ligeledes gennemført i Finland, Norge og Sverige.

For mere information om studiet kontakt: Helene Söderberg, Direktør, telefon: 31 75 40 38, e-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com

Om EPSI Rating

I EPSI måles og analyseres en række aspekter af kunderelationer til aktører i samfundet. EPSI Rating Danmark er en del af EPSI Rating-Group, der udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed i forskellige brancher i de nordiske lande og i flere andre europæiske lande (i Sverige, findes vi under navnet Svenskt Kvalitetsindex – SKI).

Brug for hjælp til udførelse af en undersøgelse?

Indtast din e-mail, så kontakter vi dig